Forskerne bag

Theresa Schilhab

Projektleder, dr. pæd., lektor, DPU - Aarhus Universitet

Tlf. +45 87 16 36 12
E-mail tsc@edu.au.dk

AU Pure Forskningsprofil

Reseach Gate-profil

Jeg undersøger

... hvad naturen gør ved vores måde at være i verden på. Har naturen en særlig måde at påvirke os på, fordi vi selv er natur? Natur er her forstået som de omgivelser, livsprocesser og dynamikker, vi, ligesom alle andre organismer, er udviklet til at fungere i.

Naturens påvirkning er mangfoldig

I Naturlig Teknik ser jeg derfor både på naturoplevelser, læring og dannelse. I projektet er fokus på om især smart-teknologi kan bruges som løftestang for flere naturoplevelser, mere læring og en særlig slags dannelse.

Med vores stigende forbrug af internettet

... og generelle organisering af samfundet, er børn mindre og mindre i direkte kontakt med natur og ude-omgivelser. Erfaringer med den fysiske verden er ikke mere så selvfølgelige, i takt med at erfaringer med den digitale verden tager over.

Vi vil kaste lys over

... hvordan smart-teknologien kan bidrage til at trække flere børn ud i naturen. Vi vil også bidrage til en forståelse af, hvordan smart-teknologi og natur spiller sammen. Hvad sker der med naturoplevelser, læring og dannelse, når teknologien indgår aktivt i naturen?

Opmærksomhed

... er den helt store fællesnævner i den forskning, der handler om naturens indflydelse på vores kognition og tænkning. Derfor har jeg særligt fokus på børns opmærksomhedsprocesser og deres oplevelse af tilstedevær gennem bl.a. mobile eyetrackers. Vi står over for en mængde begrebsafklaringer angående hvad natur er, hvad naturoplevelse, læring og dannelse er og ikke mindst, hvordan naturen påvirker os. Derfor arbejder jeg også teoretisk filosofisk, når det er nødvendigt.

Gertrud Lynge Esbensen

Antropolog, ph.d., DPU - Aarhus Universitet

Tlf. +45 51 44 57 30
E-mail gle@edu.au.dk

AU Pure Forskningsprofil

Reseach Gate-profil

Jeg undersøger

... de sociale relationer, vi har, og de kulturelle praksisser vi er en del af. Jeg er særligt optaget af den uformelle læring, vi får gennem deltagelse i fællesskaber, som når børn og unge sammen udforsker og undres i og over naturen.

En anden ting, jeg er optaget af

... er teknologiforståelse og af hvad teknologi ‘gør’ ved vores hverdag og ved vores mulighedsrum. For teknologier ændrer vores liv på mange måder, både mere og mindre direkte. Så hvad gør det for børn og unges naturoplevelser?

Smartteknologi

... ændrer radikalt på de muligheder vi har, når vi er ude. Vi kan tage billeder, filme, finde vej, tage noter, slå op, spille spil eller poste på de sociale medier. Det kan selvfølgelig aflede vores opmærksomhed fra hvad vi laver her og nu, men det kan også bruges til at fordybe sig, opleve og sikre sig på nye måder.

Så vi vil undersøge

... om de anderledes betingelser kan bruges til at få børn og unge mere ud og til at interagere med naturen. Her er det oplagt også at se på intentioner med forskellige teknologier i relation til, hvordan de anvendes i praksis.

Deltagerobservation

... er en velegnet metode til at undersøge den slags  – altså at tage ud og deltage i teknologiunderstøttede naturaktiviteter i hele landet – for at se hvad folk gør med teknologi, hvad der virker, hvor og hvorfor – og for at tale både med planlæggere og deltagere om deres aktiviteter og perspektiver.

Jonas Vestergaard Nielsen

Post.Doc, SDU - Syddansk Universitet

Tlf. +45  65 50 76 99
E-mail jvestergaard@health.sdu.dk

SDU Forskningsprofil

Reseach Gate-profil

Gennem min Ph.d.

... har jeg både udarbejdet og udført spørgeskemaundersøgelser og gruppe-interviews; metoder har jeg anvendt i min afdækning af 5.-8. klassers brug af teknologi i naturen. Jeg er Ph.d. med en bachelor i idræt og kandidat i folkesundhedsvidenskab.

Jeg er meget optaget af

... implementeringsfeltet og processen, der omhandler planlægning, implementering og forankring af sundhedsfremmende tiltag, hovedsageligt i forhold til fysisk aktivitet hos børn og unge.

Naturlig teknik-projektet

... rammer både ind i mine forskningsmæssige og personlige interesser. Min forskning retter sig for det meste mod børns sundhedsadfærd, hvor både natur og teknologi er to af mine store fritidsinteresser. Jeg ser derfor kombinationen af de tre elementer som meget motiverende.

Børns naturbrug

... anskuer jeg som en relevant faktor, der kan promovere en sund og en aktiv livsstil. Naturen rummer i denne forbindelse mange muligheder; fra at være et rekreativt, afstressende rum med mulighed for mental hvile, til forskellige fysiske miljøer (sand, vand, skov, kuperet underlag, højder mf.), som giver mulighed for vilde aktiviteter, der har betydning for børn og unges motoriske udvikling og kropslig mestring.

­


Nogle af de spørgsmål vi glæder os til at fordybe os i er:

Øget brug af teknologi kan hindre børns naturoplevelser, men behøver det være sådan?

Kan teknologi i stedet være med til at understøtte børn og unges naturengagement?

Hvordan forandrer smartteknologi naturoplevelser?

Hvilke potentialer og begrænsninger er der ved at bruge smartteknologi i naturen? – kan det være mere og andet end forstyrrende og stressende? – kan det også give nye muligheder?

Hvordan spiller smartteknologi ind i forhold til vores opfattelse af natur og naturoplevelser?

Hvad giver børn og unge naturglæde?

Hvorfor er det vigtigt at børn og unge kommer i naturen? – hvad er det for oplevelser og erfaringer vi vægter, at de skal have?