Aarhus Universitets logo
Her kan du læse om Theresa Schilhabs perspektiver på børns læring i folkeskolen.
Vi og vores læringssystem er biologisk - skabt til natur og slet ikke uddannelse. Når vi uddanner os for at bidrage som gode samfundsborgere, sker det på skuldrene af naturhistoriske forudsætninger. Og det er forudsætninger, som skolesystemet langt fra har taget højde for.
Ifølge den nationale naturvidenskabsstrategi, der blev lanceret i 2018, skal forskningen give større indsigt i, hvordan elevers interesse for naturfag kan vækkes, og hvordan lærerkompetencer kan styrkes. Forskningsoversigten, jeg netop har udgivet, viser, at naturen gør en forskel.
Coronatiden har bragt mange ulemper med sig. Men intet er så skidt, så det ikke er godt for noget. Coronatiden betyder nemlig også, at det nu er muligt at styrke naturfagsundervisningen gennem nye metoder.
Langt fra alle mener, at smartteknologi kan bruges positivt til naturoplevelser. Det er som om, der er en indbygget modsigelse i begrebsparret natur/teknologi. Teknologi er menneskeskabt og kunstig, og natur er dens antitese. Hvornår giver det så alligevel mening at bruge smartteknologi til naturoplevelser?
Naturlig Teknik, har netop udgivet rapporten om brug af smartphones og andre nye teknologier som en vej til gode naturoplevelser for børn og unge. Vi giver bl.a. bud på, hvad teknologien kan gøre for den pædagogiske praksis.
For hvad er meningen med livet, hvis vi lever det, som om vi altid er på vej? Til den rigtige uddannelse, den rigtige karriere, og det rigtige liv? Hvad er meningen bag det, du lærer dine elever?
"Naturen er bedre end f.eks. gågaden til at få vendt blikket på vrangen, væk fra omgivelserne og det pulserende liv og ind i primært sindets og kroppens gemakker."
"Vi kan lettere kommunikere med hunde (og aber), fordi deres sociale livsvilkår ligner vores."
"Naturen kan stimulere til stærke sanseoplevelser, som måske bliver endnu stærkere af at blive delt med vennerne på de sociale medier"
"Sandheden er, at elevens læring begynder med oplevelsen, og ikke med hvad der gavner samfundet."
Ifølge forskningen kan naturfagslærere få meget ud af at undervise elever i naturfag i naturen. Især hvis de samtidig bruger teknologi til at understøtte læringen. Det kan være løsningen i coronatider.
Smartphonen og den konstante netadgang har ændret, hvordan vi opfører os. Det gælder både for den måde, vi er sammen på, og den måde vi er alene på.
"Læring og tænkning foregår altid i et kropsligt perspektiv, i en krop der så at sige sætter scenen"
"I det nuværende mix af læsning på papir og skærm vil vi finde den bedste måde at udnytte fordele ved både papir og digitale teknologier på tværs af aldersgrupper og formål"
"Det er modsat for digitale immigranter, der som allerede øvede 'sprogbrugere' pludselig skal tilegne sig et nyt 'sprog'. Problemet for dem er, at deres første modersmål (livet uden internet) jo allerede har udfyldt landskabet"
"Lærere skal så meget mere end det. De skal turde have styr på både sig selv og på den anden og måske allervigtigst springe ud sammen med eleven der, hvor der ikke er styr på noget."
"Ansvaret for at udrette noget af værdi for familien, indebar også friheden til at undersøge og være udenfor forældre-opsyn"
"Når elever laver produkter, bliver de nødt til mere end bare at deltage i samtalen."
"Vi har en stærk ambition om, at børn skal mere ud. Derfor er det væsentligt, at vi tager udgangspunkt i de teknologier og medier, børn og unge faktisk benytter sig af."
